Hvis økonomien hænger i en tynd snor, bliver hverdagens gøremål langt mere komplicerede, end når din økonomi bare kører på skinner. Med et lån kan du få rettet op på en midlertidig dårlig økonomi.

Men er det egentlig bedst at låne penge i banken eller online? Der er både fordele og ulemper ved begge modeller, som du kan blive klogere på her.

Fordele og ulemper

Banken

Fordelen ved at låne i banken er, at det er mennesker du taler med. Det giver bare en tryghed, at du kan trykke en person i hånden og kigge dem i øjnene. Det kan også være langt nemmere at blive rådgivet, hvis der er en person, der guider dig gennem forløbet.

Ulempen er til gengæld, at forløbet også kan tage markant længere tid, da banken ofte er grundige med at tjekke din økonomi, før du bliver godkendt.

Online

Fordelen ved at låne penge på internettet er, at det er virkelig nemt og hurtigt – både at ansøge og blive godkendt. Du skal ikke igennem et så grundigt tjek som ved banken, så du kan hurtigt få udbetalt de penge du har brug for. Til gengæld er folkene i lånefirmaerne heller ikke ret interesserede i, hvad der er bedst for dig. Den hurtige proces gør, at de ikke får tjekket ordentligt op på deres kunder.

En langt større del af ansvaret ligger derfor hos dig selv, i forhold til at finde de laveste renter. Men hvis du anvender mulighederne korrekt, er det blevet et fantastisk alternativ til banken.

Relateret artikel: ÅOP vs. renten

Hør altid banken først

Det mest traditionelle sted at låne penge er banken. Og det er også der, du skal forhøre dig først. Her kan du få kyndig rådgivning og høre om de mange forskellige lånetilbud, der i dag findes. Desuden kan det være, at du kender din bank rigtig godt efter mange år som kunde. Det vil kun give dig en fordel, når der skal forhandles.

Hvis du ikke har et specielt godt forhold til din bank, enten fordi du lige er skiftet, eller fordi du bare ikke rigtig svinger med din bankrådgiver, kan det stadigvæk være fornuftigt, at høre deres holdning til din økonomi. De vil sikre sig, at du ikke roder dig ud i et lån, du ikke kan betale tilbage igen.

Online bankerne er blevet godt alternativ

Hvis det ikke lykkes dig at låne penge i banken, findes der dog nogle rigtig fine alternativer på nettet. Der er de senere år dukket stribevis af udbydere op online, og derfor er der også rigtig gode chancer for at få et ganske fint tilbud.

Der er rig mulighed for at sammenligne alle de forskellige udbydere med hinanden på nettet, og du kan endda også holde deres tilbud op imod banken, hvis du skulle være så heldig at få fra begge. Derved maksimerer du dine chancer for at låne pengene billigst muligt.

Det er blevet populært og et godt alternativ, da man nu både kan søge billige forbrugslån og boliglån online. Det er bare afgørende at du altid har meget fokus på ÅOP, så du ikke får gældsat dig for dyrt. Den risiko er der specielt på nettet, i modsætning til i banken.

Kan man spare penge ved at samle lån?

En af de nye tendenser der er blevet udbredt blandt online bankerne, er muligheden for at samle gæld via et samlelån. Det kan være en rigtig god idé, hvis du har optaget dyr gæld til høje renter. Her kan en refinansiering få din gæld samlet hos én udbyder, til en lavere rente, en tilpasset månedlige ydelse og så du får større økonomisk overblik.

Din mulige besparelse afhænger meget af dine nuværende renter, men for mange danskere, der har søgt penge online, vil der være mulighed for at spare penge på et samlelån. Husk på det ikke giver dig flere penge mellem hænderne, men gør at du betaler færre renteomkostninger for din eksisterende gæld. Det kan derfor gør en positiv forskel for din privatøkonomi og månedlige rådighedsbeløb.