Der findes mange måder at investere sine penge på. Man kan investere i ejendomme, aktier, obligationer, kryptovaluta, samlerobjekter eller crowdlending. Uanset hvordan man ønsker at forvalte sin opsparing, er det en god ide, at finde ud af, hvordan man kan få pengene til at vokse.

Du har måske hørt udtrykket at “få pengene til at arbejde for dig”, og det er lige præcis det man gør, når man investerer sine penge. Formålet er, at man investerer nogle penge i et aktiv, og sælger igen, når investeringen er blevet mere værd.

Invester i din fremtidDe fleste starter med aktier

De fleste der begynder at investere penge, starter med at købe aktier. Det gør de fordi det er nemt at komme i gang med. Der er imidlertid mange mennesker, der har en idé om, at aktiehandel er en meget usikker investering, hvorfor de ikke tør investere deres penge i aktier.

Selvfølgelig kan man miste penge på at investere penge i aktier, men oftest skyldes det mangel på research og forståelse for aktiemarkedet. Det danske aktiemarked byder på en lang række investeringsmuligheder af både mindre og større selskaber, alt efter hvilken risikoprofil du har.

Dertil kommer at det er meget tilgængeligt via diverse platforme og apps, der gør det enkelt at tjekke kurser og følge udviklingen.

Læg en plan

Inden du begynder at investere penge i aktier, er det afgørende at have gjort sig nogle tanker om investeringsstrategien. Først og fremmest er det en god ide at finde ud af, hvor mange penge du ønsker at investere i aktier.

Et godt råd er aldrig at investere penge, som du planlægger at bruge i den nærmeste fremtid.

Hvis du gør dette risikerer du, at du bliver nødsaget til at trække pengene ud på et tidspunkt, hvor aktien er mindre værd end da du investerede i den, og du derfor taber penge på din investering. Derfor er det for de fleste nybegyndere en god ide at investere langsigtet.

Det er både mere sikkert, nemmere og mindre tidskrævende, end at skulle holde øje med de forskellige markeder dagligt eller ugentligt.

Kend din investering

Når du investerer i aktier, køber du en lille andel af en virksomhed, og bliver i den forstand medejer af virksomheden. Men før du investerer i en virksomhed, så lær den at kende. Det er klart smartest at investerer i virksomheder som du forstår.

Der er mange steder på nettet og i aviser, hvor du kan få yderligere information om den virksomhed du overvejer at investere i, så der er ingen undskyldning for hovedløst at investere i en aktie som du ikke ved noget om.

Hvis du gør dit hjemmearbejde er risikoen for, at du mister dine penge langt mindre, og i sidste ende handler køb af aktier om at investere i sin fremtid og tjene penge.