Nok er aktiehandel lidt usikkert, men man behøver faktisk ikke være ekspert i kurser og fast læser af lyserøde hjemmesider, for at tjene gode penge. Det handler blot om at handle så lidt som muligt, og sprede sine penge på mange forskellige typer aktier.
Her kan du blive klogere på, hvordan du kan tjene penge på aktiehandel.
Tjen penge på aktiehandel
Når du er aktionær køber du dig til et ejerskab af en virksomhed, og størrelsen på det afhænger af hvor mange aktier du køber. Hvis den pågældende virksomhed klarer sig godt, kan du derfor være glad.
Sådan kommer du i gang
INDEN START
Risiko: Det første der er godt at vide er hvor risikovillig du er. Risikoen i en aktie står i aktiens kurs, og er den pris du handler aktierne til. Nogle koster under 1 krone, mens andre kan koste helt op til 50.000 og mere. Det er dog ikke selve prisen du skal tænke på, men udsvinget, da det er den der gør en aktie mere eller mindre risikabel. Hvis kursen konstant stiger eller falder meget er risikoen større, end hvis den kører stabilt. Du skal derfor finde ud af hvor store udsving aktien har og dertil hvor store tab du kan risikere.
Tidshorisont: Det næste du skal tage stilling til er din tidshorisont. Har du nogle penge du først skal bruge om fem år eller længere, så kan du tage en højere risiko end hvis du planlægger at holde dem i en kortere periode. Aktiemarkederne har det med at rette sig med afkast på lang sigt med omkring 7-8 %, mens man kan risikere på kort sigt at ramme en lavkonjunktur, som med finanskrisen. Når du har fastlagt risiko og tidshorisont, kan du komme i gang med at udvælge aktier, og begynd gerne med en lavere risikoprofil, end du ellers har fundet frem til – du kan altid sætte den op senere.
I GANG
Fonde: Nu kan du komme i gang med at købe, og her kan du vælge mellem køb af enkeltaktier eller investeringsforeninger, som ofte kommer med lave risici. Her køber man beviser i investeringsforeningen, som derefter investerer dem i nogle specielle brancher eller områder.
Disse foreninger kan også opdeles i enten aktive eller passive foreninger. I de aktive er det professionelle mennesker som handler på dine vegne, som ofte vil prøve at slå markedet. Hertil kommer der nogle administrationsomkostninger, som hurtigt kan komme til at løbe op.
Hvis du vælger de billigere passive investeringsforeninger, sker investeringerne automatisk efter C20 Cap Indekset, som følger de 20 mest handlede aktier på det danske marked. Risikoen er derfor helt i bund og omkostningerne er lave. Her vil du aldrig komme til at slå markedet, og på lang sigt vil dit afkast aldrig blive større end 7-8 %.
Aktier: Når det kommer til at udvælge aktier, så skal du matche din risiko med det pågældende firma ud fra parametre som virksomhedens størrelse, om dens kurs svinger meget og hvilken sektor den befinder sig i. Som ny bør du som udgangspunkt gå efter de store veletablerede selskaber, da det er de sikreste. Derudover er det en god idé at starte ud på det danske marked, da kendskabet til virksomhederne er større, og man lettere har adgang til information. Hvis din risiko er høj, så kan du købe aktier fra de danske indeks for små og mellemstore aktier. De ligger under C20 kategorierne, da de ikke bliver handlet ligeså meget på som de større. Hvis du vælger nogle mindre aktier, så er det mere risikofyldt.
Sektoren: Markedet deler aktier op i forskellige sektorer som finans, industri, bygge og anlæg mm. Derefter deles de igen op i cykliske og defensive sektorer, hvor de defensive har mindre risiko tilknyttet. Cykliske aktier er afhængige af de økonomiske konjunkturer, og er derfor mere risikable. Det er også ofte dem som kommer hurtigt frem, men også dem der først falder, når økonomien står dårligt til.
Spredning: Når du har udvalgt overstående, så skal du kigge på spredning, som betyder at du bør sætte dine penge ind i forskellige dele på markedet. På den måde risikerer du ikke at tabe alt, hvis nu en af aktierne skulle falde voldsomt. Det kan godt anbefales at sprede sig over 15-20 aktier.
Gode bøger om aktiehandel
Hvis du ikke føler dig helt klar til at kaste dig ud på aktiemarkedet endnu, så er der rigtig mange bøger, som kan gøre dig klogere og mere sikker på emnet. Saxo har blandt andet samlet en liste med de mest populære aktiebøger. Her kan du se hvilke bøger der sælger bedst, når det kommer til emnet aktiehandel, og dermed tage stilling til hvilken bog du føler vil hjælpe dig.
Held og lykke med aktiehandlen!